Sommeraften i haven

Jeg behøver ikke rejse til eksotiske steder for at få en god fotooplevelse. For mig er det nok bare at gå en tur ud i vores egen have. Her venter masser af motiver i de mange forskellige planter som vi har i vores bede.



Her er en serie billeder fra en herlig sommeraften. En af de få aftner i år, hvor vi ikke er blevet generet af den megen vind der ellers har drillet os det meste af året.



Vores have er en lille byhave, men vi har "indrettet" os med mange bede og små stier rundt i haven. Bedene er tæt beplantet med stauder, i den Engelske Cottage stil. Og de mange planter beriger os med en fantastisk masse blomster hele sommer sæsonen.


Blomsterfloret skifter hen over sæsonen og giver os derfor hele tiden nye motiver. Stierne rundt i haven giver os mulighed for at bevæge os rundt om bedene i stedet for kun at kunne se bedene fra "forsiden". Vores bede har ikke for og bagside, men forside hele vejen rundt. Det giver os rigtig gode muligheder for at finde de rigtige vinkler og det rigtige lys, når vi fotograferer i haven.


I haven har vi også mange "faste elementer" i form af hegn, borde, siddepladser mm. Det er rart at kunne slå sig ned og nyde haven og vejret, men det giver også ro at der i haven er disse faste elementer som blikket kan hvile på.



Jeg håber, at I ligesom jeg, har nydt turen rundt i haven. Og jeg håber at vi får mange flere herlige sommeraftner, hvor der bliver vejr til at sidde ude til langt ud på aftenen og bare nyde det hele.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kobjælder på Ulbjerg Klint

En tur i Fængslet

Med Mikkel Mac på Spa Francorchamps